Argentinsk vinbar

1/2 pris på glaskortet mandag-torsdag kl. 16-18

Navnet er taget fra den argentinske nationaldrue, Malbec, som er kendetegnet ved stor fylde, mørk frugt og bløde tanniner. Vinsortimentet er eksklusivt argentinsk og flaskekortet byder på mere end hundredeogtyve varianter. Glasvis tilbydes der mere end tyve forskellige vine, og det er altid muligt at smage før du beslutter dig.

Malbeck er også en vinhandel med egenimport. Vinhusene er alle mindre foretagender med fokus på høj kvalitet, som vi finder i Argentina. Og fordi det er egenimport, kan det sælges til favorable priser ud af huset.

Vinen kan nydes til old-school hip hop, b-boy grooves, dirty funk, reggae, electro soul, jazzy beats og swing. Malbeck ligger i Istedgade i et af Vesterbros ældste værtshuse, det tidligere Jernstangen. Den særlige indretning i form af en siddetrappe gør, at vi som værter skaber et imødekommende univers for vinelskere og livsnydere.

Der kan ikke foretages bordreservation - Malbeck er mere vinbar end restaurant. Og der er altid plads til en ekstra gæst.